The effect of the Robotrainer during training compared to regular strength training.
Robotrainerens virkning under træning på mennesker ift. alm. styrketræning
Robotrainer konceptet består af en række træningsrobotter, som er udviklet på Syddansk Universitet. Disse robotter er bygget til at indgå både i almindelig træning, og i forbindelse med genoptræning. På nuværende tidspunkt er der begrænset data i forhold til hvilken virkning robotrainer konceptet har på træningen versus almindelig træning. Dette vil blive undersøgt fra flere forskellige aspekter, som dækker over forsøg, hvor der både vil blive udført fysiologiske målinger, og målinger i forhold til brugeroplevelsen. I forsøgene vil der så vidt muligt blive inddraget en bred vifte af brugere. På baggrund af målingerne, vil der blive udforsket om hvorvidt der er mulighed for at forbedre Robotraineren enten ved brug af eksterne sensorer, biofeedback eller nye træningsprogrammer. I løbet af projektet vil projektgruppen forsøge at finde relevante forsøgspersoner, sætte sig ind i relevante fysiologiske måleinstrumenter og metoder til at undersøge brugeroplevelsen. Disse målinger og undersøgelser vil efterfølgende blive analyseret, og anvendt til afslutningsvist, at kunne konkludere på hvorvidt der er mulighed for at forbedre træningen med RoboTraineren. Dette kan afgrænses til følgende punkter:
Undersøg virkningen som træning med Robotraineren har på mennesker ift. alm. styrketræning. - Til at måle fysiologisk virkning benyttes sensorer som f.eks. EMG eller kraftplatforme. - Til at måle brugerens oplevelse, kan der benyttes spørgeskema, interviews eller observationer bl.a ved videooptagelser. - På baggrund af disse målinger, undersøges der om Robotraineren kan forbedres, enten med eksterne sensorer, biofeedback eller nye træningsprogrammer.
Hussein Ali huali16@student.sdu.dk
Rodaba Ghawsi rogha15@student.sdu.dk